Thailand 2016

Thailand ? september – oktober 2016

Hua Hin og sydpå ??image

image

Så kom vi endelig afsted på ferie MED vores cykler igen. Det er alt alt for længe siden, og Uffe havde da også noget tummel med at få skilt cyklerne ad og pakket ned i taskerne inden afrejse ?

Vi valgte at køre til Hamburg og flyve der fra….og vi vil lige sige, at det er supernemt. For det første, er det meget nemt at finde ned til lufthavnen og for det andet, afleverer man bilen lige udenfor døren til afgangshallen. Så er der et firma (Parkvia), der passer på den, indtil vi er retur…..hvor vi får den leveret lige udenfor døren til ankomsthallen. Se det er dejligt, for vi slipper for at skulle trave flere km med cykeltaskerne (de er lidt tunge, synes Lene) og vi skal heller ikke huske på, hvor pokker det nu var, vi parkerede den.

Vi flyver med Finair for første gang og fløj derfor Hamborg-Helsinki og Helsinki-Bangkok. Flyet fra Helsinki var næsten nyt og meget indbydende. Så det var en fin oplevelse – dem kan vi godt flyve med en anden gang. Og vores cykeltaskerne/kufferter smuttede lige igennem uden problemer. Vi har jo al vores oppakning i de tasker, så det havde været noget dumt, hvis de var blevet afvist ved check inn.

Vel ankommet til Bangkok blev vi samlet op af en chauffør, der kørte os til Hua Hin. Vi havde oprindeligt tænkt, at vi ville cykle fra Bangkok – men blev enige om, at det var ganske enkelt for kaotisk at skulle finde ud af byen. Og der var ikke meget at se på på den strækning. Da vi sad i bilen på vej sydpå, var vi ret tilfredse med den beslutning. Det ville have været en kaotisk og kedelig start.

image image

I Hua Hin havde vi på forhånd booket et hotel til de tre første dage. På den måde, kan vi komme over den værste jetlag og vigtigst af alt – Uffe kan få tid til at samle vores cykler, hvilket er gjort nu i dag lørdag. Vi har så opdaget, at vi har glemt flere vigtige ting til cyklerne ☹️, men vi må improvisere og klare os alligevel. Den ene ting er holdere til bagagen på styret og den anden er holdere til vandflasker også til styret. Men ift det første, så må vi simpelthen bare tage mindre med her fra, når vi cykler sydover, og vi var forbi byens cykelsmed i dag og fik købt flaskeholdere. De er ikke så smarte som vores egne…..men de er her til gengæld.

image

I går gik mest med at lande på hotellet, daske rundt i kvarteret og drikke cappuccino for at holde os vågne til sengetid ?. Vi tror, at personalet syntes vores kufferter/tasker var lidt tunge og underlige at slæbe op på første sal, hvor vi har fået værelse. Og her til morgenmaden snakkede vi med en af pigerne om, at vi faktisk havde cykler med og ville cykle sydpå…..og så var det som at være tilbage på Bali, for hendes umiddelbare kommentar var: “Ohhhh you stroooong” ?, hvorefter hun tilføjede, at hun kunne cykle lidt…..og det var “like snake” som i, at hun slingrede helt vildt.

Og nu har vi lige været ude at prøvekøre cyklerne og i guder, det er dejligt at være på dem igen. Mange ting og faktorer har jo gjort, at vi ikke har fået cyklet overhovedet i frygtelig lang tid. Og det kan vi da nok lige mærke, at vi har savnet. Og det skal lige siges, at vejene er superfine her – faktisk noget bedre end fortovene, så dem af jer, der har bekymret jer om vores sikkerhed, kan roligt slappe af.

Nå, så har vi jo også set en del “blandede forhold” her i byen, altså thai kvinder med europæiske mænd…..eller omvendt. Man kan jo mene, hvad man vil om den konstellation, men nogle har tydeligvis sværere ved at styre deres impulser end andre! Så i aftes så vi, en midaldrende europæisk mand vende sig helt om for at stirre forarget op og ned af sådan et par, der sad stille og roligt og spiste deres aftensmad??? Hvad skete der lige for ham, siger vi bare…..and who are we to judge?!? Vi kender ikke hinandens historier og liv.

I dag har den også stået på en gang massage…..eller massaaaa…..som det hedder her. Vi kan jo ligeså godt komme igang med det, hvis vi skal nå så meget massage, som vi plejer ?

Cyklerne blev faktisk også slæbt ned senere på dagen, hvor “mon’sør Uffe stifinder” havde fundet en lokal biketour arrangør, som vi ville tage en snak med. Vi ville se, om han måske havde en god rute til den strækning, som vi har planer om at cykle. Der gik dog noget tid med at finde ham og noget køren frem og tilbage på hovedgaden. Men da vi endelig kom derhen, mødte vi så Chris, som er ejeren. Han var bare en superfin og imødekommende fyr, og vi skal hen til ham igen i morgen, hvor han vil hjælpe os med gps og ruter og så’n. Han fortalte, at han har lavet de allerbedste ruter (noget af det er ganske vist på grusvej….men det har vi jo prøvet før). Han fortalte, at de andre arrangører typisk bare følger hovedvejen, og det er jo ikke lige det mest spændende, så nu glæder vi os endnu mere til rigtigt at komme på cyklerne og videre her fra.

De første to dage har også budt på skønne kulinariske oplevelser. Thai mad er simpelthen så lækkert….og noget af det også pænt stærkt. Uffe måtte til dagens aftensmad bryde ud i et længerevarende nyseanfald, fordi maden/chilien gik lige i næsen (og den var altså kun medium hot). Vi har da også stiftet bekendtskab med de husdyr, vi har på værelset ?. Der bor en to-tre små gekkoer herinde, og det er da bare hyggeligt, synes vi i hvert fald.

image image image

DAG 3
Vi har jo et par dage her i Hua Hin, så vi kan komme os over den værste jetlag. Derfor startede vi også meget roligt ud på dag tre med masser af god kaffe både her og der. Og så stod den på massage og på at få ordnet fødder ?. Som tidligere oplevet, måtte grovfilen frem til Uffes fødder….og til megen morskab for pigerne, der ordnede vores fødder, var Uffe temmelig kilden under fødderne.

Lene ville som sædvanlig have aloe vera massage, som dog blev kombineret med traditionel thai massage. Og på et tidspunkt sad massøren med fødderne i lænden af hende og trak samtidig hendes arme bagud. AV…..og hvordan pokker lykkes det for massøren at gøre det samtidig???

Senere på dagen skulle vi mødes med cykelrejsearrangør Chris, der ville hjælpe os med en god rute til turen. Han kender den her del af Thailand som sin egen bukselomme og havde fuldstændig styr på alle veje, ting at se, ting at undgå osv. Men der var noget tummel med at få ruten tegnet ind på hans pc og downloadet til Uffes telefon. Faktisk sad vi henne hos ham i fire stive timer og frøs helt af h…. til. Der var aircon på hans kontor og han sad altså i lange bukser, hvor vi til gengæld var i shorts. Men høflige som vi er ? ville vi ikke sige noget. Vi frøs bare med anstand. Til sidst måtte vi dog spørge, om vi ikke bare kunne betale ham og han så lavede det færdig. Vi havde små 10 km tilbage til hotellet og det var ved at blive mørkt…..en lille detalje er her, at vi ingen cykellygter har med herned.

Vel tilbage på hotellet og efter en tur på en fantastisk lille restaurant, stod den på sortering af tøj, og hvad vi ellers henholdsvis skulle have med og skulle lade blive på hotellet. Midt i sorteringen af det, fandt vi ud af, at vi havde glemt holdere til den oppakning, som skulle sidde foran styret. Det gjorde så lige, at vi kun havde en taske hver til vores oppakning ?. Konsekvens ….. alt unødvendigt blev sorteret fra. Det vigtigste var tre sæt cykeltøj og solcreme. Det er i sådan en situation, at man finder ud af, hvor lidt man egentlig har brug for.

Nu er cyklerne pakket og klar til i morgen og vi skal kun sove en nat mere, før vi rigtig skal afsted på turen.

img_0014

Måske lidt svært at se, men det er en skildpadde med solbriller ?

PS. Vi har en lille bonus information fra cykelrute Chris. Han er australier og har boet i Thailand i nogle år med sin thailandske kone. Nå, men han fortalte, at når vi var ude at spise, så skulle vi holde os fra store rejer og hummere. Deres udløbsdato var nemlig betydelig længere end på små rejer ? ? altså på den dumme måde. Restauranterne gemmer dem, så lang tid som muligt, fordi prisen er høj……og det er nok ikke kun i Thailand, at der tænkes på den måde.

DAG 4
I dag var det op med røven kl. 06.00, så vi kunne komme afsted mens temperaturen var rimelig. Vi blev dog fanget i restauranten, hvor de tilbød at lave morgenmad og kaffe til os. Se det var noget, vi kunne lide og skyndte os at takke ja til…..især kaffen var et godt indslag.

Under morgenmaden fandt vi så ud af, at vi manglede endnu en ting – en form for holder til Uffes telefon og gps ?. Vi kørte derfor hen til en cykeludlejning med tanken om at købe et eller andet der. Men men men….vi kørte frem og tilbage OG frem og tilbage og ledte efter stedet, som ikke var til at opstøve….vi måtte derfor fortsætte med uforrettet sag.
Det viste sig i løbet af formiddagen, at det ikke var supernemt at navigere ud fra Chris’ anvisninger. Eller måske udfra de her thailandske vejskilte, som er skrevet med noget, der ligner elverskrift. Vi måtte derfor vende om adskillige gange i løbet af dagen, fordi vi kørte forkert.

På en vandpause mødte vi Emils lidelsesfælle – en muskelhund af en slags, der også gik med skærm. Han var altså ret sød og meget venlig, må vi sige ❤️

image image

Det har været en ret varm dag, hvor vi ikke har tal på, hvor mange liter vand, vi hver især har hældt ned. Noget af ruten har været langs med stranden og været meget malerisk. Det er smukt med bjergene til den ene side og de små fiskerbåde i havet til den anden side. Vi kom også forbi et rigtig fint tempel.

image image image

Vi må erkende, at det kan mærkes, at vi overhovedet ikke har trænet op til den her tur, så vi fik sgu ondt i rumpen begge to. Og vi skal jo ligesom rykkes noget i gang. Tiden må derfor vise, hvor langt vi når på den tid, vi har at gøre med. Men hul i det – det er vores ferie, og vi slæber selv at vores oppakning, så vi tager en dag af gangen og ser, hvor vi ender ?.

Dagen i dag endte langt ude på Lars tynds…. mark. Vi landede på en virkelig kedelig og meget lang vej i et noget kedeligt område. Der dukkede et resort op, som vi kørte ind til for at få lidt af drikke. De var ret søde og kunne se, at vi var overophedede, da vi trillede ind, så de stod klar med en flaske vand til os. Det var da omsorgsfuldt og ikke mindst tiltrængt.
Mens vi sad og sundede os, trak det op til regn og begyndte at blæse op. Vi syntes faktisk også, at vi var ved at være trætte og havde fået sol nok for i dag. Derfor tjekkede vi ind her og kalder det en dag. Samlet har vi cyklet omkring 70 km og det er okay her på dag et.

Dagens bonusinfo. er, at vi er landet i gople/vandmands land. Vi søgte på resortets navn og fandt ud af, at det var noget med gopler og lige ved siden af bygningerne er der store damme, som måske er fyldt med gopler ?. Vi gik lidt i selvsving over, hvad de måske brugte de her gopler til…..og med lidt fri fantasi kan det være mange ting ?.

Dagens PS er de kontraster, som man ser et sted som her. Så snart man kommer ud af byerne, ser man, hvor ludfattige folk er, og hvilke skure de bor i. Men vejene er sgu i orden og der er fine cykelstier mange steder, så selvom de har færre midler at gøre med, fungerer det bare og der er mobildækning overalt (dog ikke wifi alle steder ?).

 DAG 5
Igen i morges var vi ude af sengen omkring kl. 6.00 og ret hurtige til at pakke cyklerne. Men vi skulle lige have en kop kaffe på vej ud fra stedet. Pludselig, inden vi fik set os om, var der morgenmad i lange baner til os, og det er altså svært at sige nej til ?. De var ret søde på resortet og vist ikke vant til at se sådan nogle gæster som os ret tit. Så både i aftes og til morgen, stod de samlet og kiggede på os i receptionen.

Vi kom endelig afsted og kørte ret fint til fra morgenstunden af. Området, vi er i, er åbenbart primært dambrug. Hvorvidt det er for at udnytte sumpen/mangroven eller fordi, de er tæt på havet, kan vi ikke helt gennemskue.

img_0026 img_0027

Her går mange af køerne også bare frit rundt og trisser rundt ude på vejene. Uffe var ved at skræmme livet af en stakkels ko, der stod med ryggen til, da han susede forbi. Den sprang nærmest for livet. Heldigvis for Lene, sprang den ind i grøften.

Området er ikke det mest interessante i dag. Det er selvfølgelig skønt med de lange rækker af palmer og de smukke klippeformationer. Og så må vi lige tilføje lidt om flora og fauna – her mest fauna. Her er mange fugle og blandt dem vildt mange beostære, som fløjter og synger, så det er en fornøjelse. Og i dag har vi også set nogle andre helt fantastiske og meget eksotiske fugle. En af fuglene er formentlig i familie med isfuglen. Den lignede meget i form og farver – den var bare større. Farverne var meget smukke. Her er også helt fantastiske sommerfugle. Desværre er både fugle og sommerfugle svære at få til at sidde stille længe nok til, at man kan tage et billede af dem. Vi har også stiftet bekendtskab med flere forskellige myreracer. Bl.a. nogle store, røde krabater. Lene fik en med op at køre i sandalen efter en vandpause. De bider ret hårdt de små bæster, skulle Lene lige hilse og sige!

Senere på formiddagen kom vi igennem et område med kvægbrug. Altså ikke som hjemme, men med 5-10 køer i en besætning.

Vi måtte også ud at køre en længere strækning på deres hovedvej. Det er temmelig stressende, for der var bare mange lastbiler, og de kørte bare stærkt. Så det var med at komme hurtigt over de kilometer.

image

Selvom det har været diset i formiddag, har solen bidt pænt meget og trods solcreme i rigelige mængder, er Lenes arme blevet lidt krebserøde. Vi undlader at lægge billeder op af dem for at undgå formaninger om at blive indendøre i middagssolen ??.
Over middag og efter en lille sodavand og vand pause, begyndte det at regne lidt.

image image

Interessante rødder på palmerne ?

Men som vi på en tidligere cykeltur har sagt, så er vi jo ikke lavet af sukker. Derfor hoppede vi på cyklerne og nød faktisk at blive kølet lidt af. Bygen udviklede sig imidlertid til et gedigent regnskyl, og inden vi nåede til næste by, var vi fuldstændig gennemblødte. Vi havde allerede inden besluttet, at vi ville tjekke ind på et hotel i byen og blive til i morgen. Der er et bjerg et par km herfra, som Chris anbefalede os at besøge. Der er et tempel og en masse aber. Og det er ikke bare aber, som dem vi har mødt fx på Bali. Det her er en helt anden race og de skulle være både meget søde og meget venlige, så dem glæder vi os til at besøge i morgen ?.

Byen hedder Prachuap Khiri Khan og ligger lige ud til vandet og vi flottede os og tog suiten på øverste etage (til 400,- kr.). Her er en fantastisk udsigt, og der virker til at være rigtig hyggeligt i byen. Det er også det sted, vi har set flest på cykler – her er faktisk rigtig mange.
Så var vi jo lige nødt til at snuppe en gang massage inden eftermiddagskaffen ?. Uffe bad i dag om en strong massage. Men det var vist mest strong for hans massør, der knoklede, så sveden sprang og hun fortrød vist, at hun sagde ja til Uffe.

Nu er det blevet aften og under aftensmaden besluttede vi at tage en ekstra dag her. På den måde har vi god tid til at besøge aberne i morgen, vores rumper kan få et fortjent hvil og Lenes arme kan få en pause fra solen.

Så i morgen vil vi sove længe ? og drikke morgenkaffe til den smukkeste udsigt.

image image image image image image image image

 DAG 6
I dag var planen, at vi ville ud at besøge de her aber, som skulle være så søde og venlige. Så efter morgenkaffen og ekstra morgenkaffen, besluttede vi, at vi ville gå derud. Uffe stifinder mente, der var et par km derud.

På vej derud kommer man ind på en militær flyvebase (Wing 5), hvor man skal skrives ind i en bog med navn, nationalitet, pasnummer, formål, opholdsadresse, transport, klokkeslæt og underskrift. Og vi gik og vi gik og vi gik ?. På vejen skulle vi også lige over en flylandingsbane med vagter. Endelig og langt om længe kom vi til endnu en vagtpost ind til området med aberne. Gudhjælpemig om så de ikke sagde, at vi IKKE måtte gå derind ☹️. Nå nå…..så travede vi da bare hjem igen og fandt ud af, at de par km samlet var 11 km.

Vi blev så enige om, at vi kunne da lige tage en gang massage, inden vi så ville cykle ud til aberne. Det skal siges, at Uffe fik så mange klø under massagen i går, at hans lår er helt færdige (som i HELT færdige). Det måtte der rådes lidt bod på i dag. Lene sværger jo til aloe vera massage og har nærmest været dyppet i aloe vera efter i dag. Men den der sol lægger op til litervis af aloe vera ??

img_0031 img_0032 img_0033 img_0035

Da vi var tilpas afkølede, afslappede og havde fået lidt kaffe, sprang vi på cyklerne og kørte ud til flybasen igen – for at skrive os ind igen (man skal i øvrigt også skrive sig ud, når man forlader basen). Men vi gjorde det med et smil, for nu skulle vi jo endelig ud til aberne. Vi fløj henover landingsbanen og skyndte os hen til vagterne – for nu kunne vi jo komme ind på cyklerne. Gudhjælpemig om så de ikke sagde, at vi skulle have vores pas med. Det skulle afleveres, når man blev lukket ind ?. Og der var bare ikke noget at gøre. Så vi måtte pænt cykle tilbage over basen og over landingsbanen og hen for at skrive os ud.

Vi må sige, at vi var en kende frustrerede, for planen var, at vi skulle videre herfra i morgen. Men vi vil bare se de aber! Vi blev derfor enige om, at så måtte vi stå tidligt op og tage ud at se dem på vores vej videre på turen.

Det var nu dejligt at være på cyklerne igen og vi trillede rundt i byen. Det skal lige siges, at det er en total hyggelig by med en total skøn atmosfære. Her er ikke særlig turistpræget og ikke så’n “busy busy”. Til dem af jer, der ved, at vi elsker Ubud på Bali (for os er det som at komme hjem, at komme der), så minder Prachuab Khiri Khan egentlig meget om Ubud i den fornemmelse ❤️

img_0264

På vejen rundt i byen kom vi forbi et stort klosterområde og tempel, som vi var nødt til at kigge ind på. Vi syntes ikke, vi var ordentligt klædt på til at gå derind. Vi stod derfor pænt ude på fortovet. Men så kom en lokal mand hen og viste, at det var let okay at gå derind. Det måtte vi meget gerne også gå ind i selve templet, bare vi selvfølgelig tog skoene af. Og var der noget, vi kunne smide, så var det da vores sko. Der var en fantastisk ro inde på området og nogle meget smukke Buddha statuer. Der boede også en del gadehunde inde på området. En af dem kom hen for at snakke lidt. Det var en lille hunhund, som var noget af det sødeste lille væsen. Lene måtte helt ned og sidde lidt og nusse hende. Og hun var så sød og kærlig, at hun “duttede næse” med Lene flere gange. Jer, der har hund, ved helt sikkert, hvad vi mener ❤️?. Vi måtte selvfølgelig ind og købe en lille Buddha i klosterets butik, for sådan en, skal Lene jo helst have med hjem fra alle de steder, vi besøger ?.

image image image imageimage

Så selvom vi var ret frustrerede over sikkerheden ude på militærbasen (som vi jo egentlig på den anden side også er ret glade for), så endte dagen rigtig fint og vi fik både travet og cyklet noget.

DAG 7
Så var det jo planen at komme tidligt op, pakke, snuppe lidt morgenmad og cykle ud til aberne. Men vi vågnede sgu først kl. 7.00 ? og det er altså sent for os. Vi væltede derfor ud af sengen og ned til morgenkaffen. Lidt mugne over at have sovet SÅ længe og have fået spoleret vores tidsplan, måtte vi revurdere planen. Det skal lige bemærkes, at det altså bliver rigtig varmt, når klokken nærmer sig 10-11 tiden, så det er vigtigt at nå at cykle så langt som muligt inden. Herefter er det nødvendigt at tage en pause til ved 14tiden, hvor det stadig er meget varmt men dog muligt at komme lidt videre.

Men vi sad der med vores kaffe og vores omelet og en overskyet himmel. Og så besluttede vi da bare, at vi ville blive her en dag mere, for ville se de aber!!! Og vi ville ikke stresse over noget som helst – det er jo ikke noget racerløb – det er ferie ?. Da det var på plads, fik vi lige ordet alt vores vasketøj (vi går jo ind for at travel light).

image image

Til sidst var alt på plads, cyklerne var hentet i p-kælderen, hvor vi i øvrigt har en vagt, der har taget det fulde ansvar for, at vores cykler bliver der. Han dækker dem væk under lagner…..jo jo….lidt vigtig føler man sig da så ☺️. Nå, men vi havde pas, penge og cykler og håbede, at der så ikke var lukket hos aberne i dag. Vi skyndte os derud, blev lukket ind og kunne ikke rigtig se nogen aber. Men så fik vi øje på en, og så en til og da vi først havde købt frugt i en bod på stedet, skal vi love for, at der skete noget. De sødeste små aber væltede frem og ned fra træerne. En særlig fremmelig en af slagsen, sprang op på Lenes ben……og blev så begejstret eller noget, at den kom til at tisse Lene ned af benet og ned i sandalen. Og ikke nok med det, den snuppede også hele hendes frugtpose.

Det lærte vi noget af og passede lidt bedre på poserne. Og de her aber, der er af arten Dusky Langur, er bare så søde og charmerende og så nuttede. Lene havde flere gange en til at sidde på skødet og både spise og blive nusset ❤️?. Uffe havde også en siddende på hovedet et stykke tid……og var glad for, at det ikke var den tissende abe ?. Den oplevelse kan næsten ikke beskrives. Og kommer nogen på de her kanter, så tag ud og se dem. Det er det hele værd – og det var også en ekstra dag værd for os. Hold nu op de er søde med deres strithår, hvide “briller” og bittesmå hænder. De ville faktisk også gerne sidde og holde lidt i hånd – og det er altså ikke til at stå for sådan en lille fyr, der tager en i hånden ❤️. Vi tog gerne et par stykker med hjem.

image image image image image image image image image

Glade i sjælen kørte vi ind til byen igen, trillede rundt og landede på en lille cafe med navnet “Coffee and bike shop”. Ejeren blev meget optaget af vores cykler og viste sig at være ligeså meget cykelnørd som Uffe. Så de fik snakket cykeldele og gået cyklerne igennem på kryds og tværs ?. Han måtte også ind at hente sit kamera for at tage billeder af cyklerne. Og inden vi fik set os om, havde vi både fået den kaffe, vi bestilte og nogle hjemmebagte rør af en slags og te derinde. De var rigtig søde og kom også ud for at tage et billede af os på cyklerne foran butikken. Det er da fantastisk at opleve sådan noget.

Noget andet fantastisk er også at passere en masse forskellige mennesker, som man udveksler smil med. Ikke af nogen særlig grund ud over, at man bare har lyst til at smile til hinanden ???. Det kommer vi til at savne, for det gør vi bare ikke oppe i det nord.

Nu er vi lige kommet retur til hotellet efter en dejlig, lokal middag. De laver skøn mad her!

image image imageimage

DAG 8
?On the road again?

I dag var det tidligt op for at pakke og ned for at få noget morgenmad. Da vi tjekkede ud og skulle hente cyklerne, stod vores P-vagt klar til at hjælpe med at trække cyklerne og at stoppe bilerne, da de skulle over vejen. Jeps, han tog sit ansvar meget alvorligt ?.

Det var nu dejligt at være på vejen igen – det er noget helt specielt at rejse på den her måde. Det er lidt svært at forklare, hvordan oplevelsen er. Men man er ligesom i kontakt med det hele. Og man møder bare alle mennesker fuldstændig i øjenhøjde, hvilket vi sætter stor pris på. Vi minder også hinanden om, hvor fantastisk priviligerede vi rent faktisk er, at vi kan gøre det her/rejse på den her måde simpelthen bare af lyst.

Vi havde et langt stræk på hovedvejen i dag. Der var selvfølgelig noget støj og en del trafik. Men i dag var vi i stand til at abstraherede fra biler og lastbiler og kørte hver især og funderede over livet og de muligheder, der dukker op. Det var vel nærmest en mindful eller meditativ tilstand at være i midt i kaos ??.

image

I løbet af dagens etape, kom vi ind omkring et stykke på en lille grusvej. Vejen gik igennem kokospalme plantager og var meget fint.Men det var altså kun lige indtil, vi kom forbi nogle huse med dertil hørende hunde. De syntes bestemt ikke, at vi skulle komme snigende der. Vores cykler er jo ret lydløse med deres beltdrive i stedet for kæde, og vi har flere gange også tidligere oplevet, at hunde bliver forskrækkede, når vi pludselig kører forbi dem. Nå, men de her hunde hang i hvert fald lige i haserne på os og var temmelig højlydte. Vi må sige, at både vores nakkehår og hår på armene stod lige ud i luften, for de var virkelig tæt på og meget sure. Det er i sådan en situation, at man kan trampe meget hurtigt i pedalerne ?. Og da vores puls var ved at være nede igen og vi havde grinet lettere hysterisk over oplevelsen, kom der sgu to mere…..så der blev trampet igennem igen. Vi kom heldigvis igennem uden skader ?.

Senere på dagen mødte vi en lille hundefar med fire helt uimodståelige hvalpe. Han mindede om en corgi i statur og benlængde, og han var meget kærlig. Ellers er de fleste hunde her faktisk ret reserverede. Men han hoppede bare lige op ad Lene og ville allerhelst have snavet hende i gulvet…..dog uden held. Han var godt nok sød og hans hvalpe var lige til at tage med i lommen. Vi elsker jo hunde ❤️, og vi har det virkelig svært med bare at køre videre der fra, når de stod der i vejkanten – ved noget, der mindede om et busstoppested. Men vi kan ikke redde dem allesammen, hvor gerne vi end vil. Heldigvis var der både mad, vand og noget tøj at ligge i på fliserne, så nogen tager sig åbenbart af dem.

image image

Der har været masser af fugleliv på turen og nogle enorme sommerfugle. Man kan godt tage fejl af nogen af dem og tro, at det er fugle, når de kommer baskende. Her er jo også meget smukke blomster, men vi har ikke rigtig fået taget så mange billeder den her gang. Uffe synes nemlig, det er spild af god energi at stoppe for at fotografere sådan noget ?.

Dagens etape blev på godt 60 km hen til det hotel, vi på forhånd havde besluttet at overnatte på. Det ligger lige ned til stranden og vi kan se ned til vandet fra vores bungalow. Vi syntes nu alligevel, at vi havde mere i benene, så vi valgte at trille lidt rundt i området og snakkede med ret mange hunde, som måske bare er mere snakkesaglige her på egnen. Nogle mere forhutlede end andre og nogen af de mere sølle af dem med et større behov for at prøve at blive nusset lidt (selvom de er beskidte, skrammede, har lopper og skab). De har jo ikke selv valgt at være hunde der! I den mere interessante ende, mødte vi en hund med blå øjne. Det så meget specielt ud. Nå, men vi endte da med at trille omkring 20 km og at få lidt god kaffe på vejen.

img_0263

Så er Uffe klar til at cykle rigtig langt ?

image

Der skulle være fest på hotellet og vi blev derfor “forvist” til at spise middag på stranden – men vores mad endte med at gå til en morhund, der tydeligvis diede, og som var meget sky. I morgen skal hun bare have noget at spise, har vi besluttet, så der må provianteres i morgenmads buffeten. Vi sluttede dagen med at høre på thailandsk musik og sang. Og det er altså ikke lige noget for vores vestlige ører, men festen stopper vel på et tidspunkt.

image

DAG 9
Vi havde jo på forhånd besluttet at tage en ekstra dag her i byen Bankrut, og det var da nok lige noget, vores sovehjerter tog til sig. Vi vågnede først kl. 8.00!!! Ja, hvad skal det ikke ende med ?. Efter morgenmaden, havde vi nogle pølser med fra buffeten, som den lille hundemor skulle have. Og som hun blev rigtig glad for.

I går så vi, at der var et tempel og en kæmpestor Buddha lige i nærheden, som vi ville gå hen og besøge. Vi valgte at tage strandturen derhen og hold nu op – det var hårdt for vores bette ben og varmt. Og det blev da kun varmere, da vi skulle op ad det bjerg, som templet lå på. Så da vi nåede toppen, kunne Buddha være Buddha, for vi skulle bare have noget vand og noget skygge. Da de grundlæggende behov var dækket, kunne vi vende blikket mod det mere åndelige ??. Buddha statuen var enorm (Uffe mener 15-16 meter høj) og meget imponerende. Det er altså svært at forestille sig, hvordan de har fået bygget så stor en statue.

Bagefter tog vi trapperne op til selve templet, som var meget smukt og også et imponerende syn. Da vi skulle ind, måtte Lene låne både en sarong til at dække benene med og et tørklæde til at dække skuldrene. Vi har jo stort set ikke noget tøj med, så hun kunne ikke gøre for det. Anstændigt pakket ind gik vi en tur rundt i templet og måtte adskillige gange stå med åben mund og sige wauuuu. Det var svært ikke at tage nogle billeder derinde, men af respekt for reglerne undlod vi det. Der var en meget spændende effekt ved deres døråbninger, hvor det fuldstændig så ud som om, det var spejle. Fedt synsbedrag ??. Og da Lene jo er en lille skabsbuddhist, måtte hun til sidst på knæ og bede en lille bøn ❤️. Det var i øvrigt noget lidt sjovt noget, for det var faktisk meget grænseoverskridende at sætte sig der i bøn. Det er ligesom noget meget privat, så det krævede overvindelse at lægge den blufærdighed fra sig.

image image image image image image image

Så gik turen tilbage til vores resort, og selvom ruten nok kun var 6-7 km, så vil vi påstå, at det i hvert fald var 12 km. Når man går i så løst sand (til næsten midt på lårene), som vi gjorde, tæller det mindst dobbelt.

Der er temmelig mange gæster her og vi tror, at det er noget thai-familieweekend noget. Vi spiste vores aftensmad her, og valgte et par retter, som kun var styrke 3 (målt i antal chilier ud for retten) ud af 6 mulige. Vi tænkte derfor, at det var rimeligt. Men hold nu op, der var altså nogle små grønne bæster af chilier i kokosmælk suppen ???. Uffe formåede at tygge sig igennem en af dem ved en fejl, og han var seriøst i knæ bagefter. Hende, der serverede for os, kom ilende og undskyldte mange gange. Vi må konkludere, at Uffe aldrig behøver at møde Chili Klaus ?, og det er da godt at vide!

img_0265 img_0266 img_0267

Den imponerende og velsmagende “Jackfruit”

DAG 10
I dag ville vi jo cykle videre fra Bankrut og fortsat køre sydover. Men så blev det morgen, klokken blev 06.00, vi vågnede og syntes pludselig, at vi var meget lidt friske. Og vupti….lynhurtigt fik vi overbevist hinanden om, at det ville være så fornuftigt og ikke mindst rimeligt, at vi tog en dag mere her på resortet ?

Pludselig var vi meget mere friske og klar til morgenmaden. Efter morgenmaden tog vi en cykeltur rundt i området og kom lidt længere rundt end i går. Vi kom også ud på en temmelig smal sti…..eller det var vel nærmest mountainbike terræn. Og lige med et stoppede stien og vi måtte vende om. Det gik også fint nok, lige indtil vi skulle over en kant. Uffe kørte forrest (han er jo stifinder) og han nåede altså ikke at stoppe eller hive cyklen op. Næ, han knaldede direkte ind i kanten med det resultat, at luften blev banket ud af dækket på omkring et sekund. Godt det ikke var Lene, for hun havde fået så mange skæld ud, hvis det var hende, der havde lavet det stunt ?. Slangen måtte skiftes, før vi kunne køre videre.

image image image image image image image image

Det krævede noget kaffe bagefter ?. Vi har funderet noget over, hvordan vi skal bruge de sidste dage her. Vi har jo ikke kørt så langt, som vi startede med at snakke om. Og vi skal jo ende i Hua Hin,hvor resten af vores bagage og cykeltaskerne er. Vi overvejede derfor, om vi skulle hoppe på et tog og blive kørt yderligere sydpå, for så at cykle nordpå igen. Friske på ideen drog vi hen til banegården, hvor Uffe tog en snak med billetmanden, mens Lene passede cyklerne (vi skal jo fordele opgaverne). Det viste sig, at det sagtens kunne lade sig gøre……bare lige med det lille aberdabei, at vi skulle med kl. 01.00 ?. Ja, så var den plan ligesom udelukket, for det vil være umenneskeligt for os at skulle op og afsted midt om natten.

Så vi cyklede videre og kom forbi en flok blik boder, hvor en helt ung og meget smuk kvinde stod og hældte mad i poser til salg. Da vi var kommet videre snakkede vi om det her med, at hun jo ikke har en kinamands chance for at komme væk derfra. Det er hendes lod i livet. Hun kan være heldig at møde en vesterlænding, der kan give hende et bedre liv, så vi skal være varsomme med at dømme andres valg.

En anden betragtning omkring deres arbejde er, at vi har set mange primært ældre kvinder gå og feje på strandene – det gør de hele dagen. Og det er her, vi husker på, hvor priviligerede vi rent faktisk er.

image image

Vi trillede hjem til hotellet og hang lidt ud. Men vi var lidt rastløse i benene, så vi endte med at springe på cyklerne igen og køre ind til byen for at spise vores aftensmad. Vores cykler vækker en del opsigt og en del er helt henne og kigge på dem. Det er lidt sjovt og lidt ærgerligt, at det er svært at kommunikere med de fleste thai’er. Når man kommer ud på landet, er deres engelske ikke så godt – men de vil bare rigtig gerne snakke.

Hjemme på hotellet fik vi talt km sammen og kunne se,at vi alligevel havde cyklet omkring 35 km i løbet af dagen, så helt dovne har vi alligevel ikke været ?. Vi vil også lige nævne, at Uffe faktisk bruger en del tid på at finde ruter og mulige overnatningssteder. Lene er jo på ingen måde til hjælp, når det kommer til geografien. Der er hun lidt blank, så Uffe skal lige anerkendes for den store indsats ❤️?.

DAG 11
I dag kom vi ud af fjerene i ordentlig tid, fik pakket cyklerne og gik til morgenmad. Vi fik også sagt farvel til diverse ansatte på hotellet ?. Og så drog vi sydpå. Vi vidste, hvor vi ville ende – men vidste ikke, om resortet havde åbent. Det er jo ikke turistsæson her på nuværende tidspunkt. Men det synes vi faktisk bare er dejligt. Der er rimelig fred og ro de fleste steder.

Det gik fint med at rykke nogle km fra morgenstunden af. Temperaturen var okay, så vi trampede løs. Lene havde de bedste ben og fik derfor lov til at trække noget af dagen ???. Vi er kommet igennem mange smukke områder og pletter i dag. Og vi har da også fået taget lidt flere billeder, end vi har gjort de andre dage (vi har imidlertid lidt bøvl med at oploade dem, så de bliver puttet ind hen ad vejen).

image image

Mangroveskov ved lavvande ?

På en vandpost kom to hunde forbi. Den ene havde fået det ene bagben sat af over knæleddet. Men han klarede sig åbenbart fint uden. Det vil sige, at han havde lige en plet, som bare var så svær at klø med den lille benstump. Lene trådte til og fik ham nusset igennem og kløet, hvor han ikke selv kunne nå ❤️. Det var i øvrigt tydeligt at se, at de to hanhunde dannede deres egen lille gruppe og fulgtes ad som bedste venner.

Vi er også kommet igennem nogle mindre velduftende områder i dag. Her tørrer de små fisk udenfor på store borde. Der var mange fisk og meget lugt ??. Vi kan dog ikke lige gennemskue, om det bare er til eget/lokalt forbrug eller, om det er til eksport – og i så fald til hvad. Vi må se, om det kan opklares.

image image

Her tørres små fisk i lange baner ???

Vi har sagt det før – men vi siger det igen. Det er en fantastisk måde at rejse på og det er virkelig mindfulness på helt konkret plan. Der er timevis til bare at reflektere over livet og tænke over livets valg og fravalg, og hvilke konsekvenser disse har haft for os og for vores vej i livet. Der er også tid til at snakke – blandt andet om flygtningepolitik, om hvornår man er dansker, om rigide holdninger og lav moral. Vi vil ikke gå nærmere ind i det her. Vi har nemlig lært af Niels Hausgård, at man skal passe på ikke at ride sin kæphest så hårdt, at andre får ondt i røven af det ?

Midt på eftermiddagen ankom vi til resortet med lidt bankende hjerter, hvor vi havde ikke en klar plan B, hvis de ikke havde åbent. Heldigvis ville de gerne have os en nat ?. Her er kæmpestort og virkelig lækkert. Og vi er de eneste to gæster her. Det er lidt vildt. Da vi var landet, badet, havde vasket tøj og fået en sen frokost, gik vi en tur hen ad den strand, som ligger lige foran stedet. Vi kan høre vandet fra vores værelse og kan ligge i sengen og kigge ud over vandet ?.

imageimageimageimage

Her er så smukt ☺️. Vi (læs: Lene) fik taget en masse billeder på turen, der også bød på lidt hundesnak med en meget sød hund. Den ville gerne helt tæt på og dutte næse og ville også gerne lege bagefter. Lene stod gladeligt model til det hele ❤️. Lene har i flere dage fablet om, at hun altså gerne vil røre ved en af de her gekkoer og mærke, hvor bløde de er. Det er dog ikke noget, de vil stå model til. Men da vi lidt senere skulle have vores aftensmad på terrassen, hoppede en lille gekko sørme fra stolen over på Lenes ben og videre over på bordet der fra ?. Og de har i hvert fald meget bløde fødder.

image image image image image image image  image image image image image image

Dagens sidste “oplevelse” er, at Uffe – efter at have slæbt vores cykler op ad trappen til vores værelse, fandt ud af, at han er flad på baghjulet ☹️. Så ved vi da, hvad vi skal starte dagen med i morgen.

image image image image image image image image image

Billederne med de små kugler er lavet af krabber, der ruller sandkuglerne og triller dem ud af deres gange. Det ser helt fantastisk – nærmest malerisk ud ?

DAG 12
Åhhhh sikken en dag, vi har haft ?

Vi startede jo med Uffes flade bagdæk, som han ikke kunne overskue i aftes. Men vi kom da op i ordentligt tid, for vi havde bestilt morgenmad til kl. 7. Uffe gik i gang med cyklen og Lene pakkede baggagen imens. Det startede egentlig fint – men så smuttede dimsen i ventilen ind i slangen og det var så den slange ☹️. Med til historien hører, at det var vores sidste ekstra slange. Uffe brugte ligesom den anden slange i går. Nå, men så måtte han jo forsøge at lappe den slange, han smadrede.

Vi kom afsted, men Uffe tabte hurtigt luften – ikke på grund af dårlig form. Det var slangen…..i dækket altså ?. Han måtte pumpe dækket adskillige gange og til sidst måtte vi køre ind på en vandpost, hvor Uffe prøvede at lappe dækket igen. Men hullerne var pænt store. Vi drog videre, Uffe blev kåd og skulle lige vise en scooter, at han kunne kunne køre fra den på vej ned af en bakke. Det kunne han……han kunne også knalde bremsen i lige efter. Og der kom Lene jo kørende for fuld udblæsning for at kunne følge med ?. Det var ganske tæt på at ende i et sammenstød, men Lene snittede kun Uffes cykel og kom udenom. Det var faktisk meget dramatisk!

imageimage

Bagefter måtte vi trække, for Uffes dæk var færdigt. Lene cyklede i forvejen for at se, om der mon snart dukkede en by op. Men vi havde valgt “the scenic route” (på dansk Marguritruten), så der var ikke lige en by i sigte. På vej ud for at lede efter byer, hørte Lene til sin undren pludselig en klokke ringle ved siden af cyklen. Meget mystisk, nåede hun lige at tænke, da en stor hund satte i at gø lige ved siden af hendes læg. Nøj, hvor blev hun bange! Og så blev der trampet i pedalerne og råbt tilbage til hunden. Hun klarede frisag. Men da hun senere vendte tilbage til den trykkende Uffe, kunne han så orientere om, at selvsamme hund, havde fulgt efter ham. Det gav sgu hjertebanken.

Vi travede videre og var ærligt talt lidt modløse over ikke at have udsigt til en by med en cykelsmed. Men så vendte lykken pludselig ❤️. En lokal thaimand passerede os i sin bil, kørende i modsat retning, stoppede op og spurgte, om han skulle køre os hen for at få hjælp. Fantastisk, siger vi bare! Vi fik cyklerne og Uffe placeret i bilens lad og Lene måtte sidde inde i bilen. Så kørte han til det nærmeste scooter værksted, som desværre ikke kunne hjælpe os. Men de vidste åbenbart, hvor der var en cykelsmed. Og så kørte manden da os derhen ??. Han har nok kørt os et sted mellem 15 og 20 km, han kunne ikke et ord på engelsk og vi kan ikke et ord på thai, men vi fandt ud af det alligevel. Han reddede vores dag, hvilket vi også formidlede til ham i form af penge. Det var jo nærmest ubetaleligt for os. Fantastisk oplevelse og så skønt med mennesker, der hjælper fremmede, som de jo egentlig bare kunne køre forbi ❤️

Uffes cykel blev lavet, cyklerne blev beundret af alle, der kom forbi. Undervejs kørte Uffe med cykelsmeden for at hente dæk og slanger, så sad Lene bare der. Men heldigvis var der en hund, som hun blev venner med…..hun lavede nemlig øre-nusse-tricket, som de færreste hunde kan modstå ?.

Således reddede, trillede vi videre ud af byen. Uffe havde læst om et sted, der hedder Corel Beach, som skulle være meget smukt, så den vej kørte vi. Vi regnede med, at der var et hotel samme sted. Vi kom igennem plantager med gummitræer. Det var ret sjovt at se, hvordan det udvindes eller nærmere tappes fra træerne. Vi måtte altså også lige samle nogle frø op, som vi vil prøve at plante, når vi kommer hjem. Frøene er i øvrigt meget smukke.

imageimageimage

Gummihøst direkte fra træerne ?

Vi kom nu også igennem flere strækninger med grus og sand. Det var uden tvivl mountainbike terræn! Og Lene er ganske enkelt en tøsedreng, når det kommer til sådan et underlag – så hun spændte nærmest helt op i hårrødderne ? og helt ud i lilletæerne. Det gør det sgu hårdt at cykle. Men vi kom igennem det helt uden uheld. Og dette selvom vi flere gange havde arrige hunde lige i haserne.

Og vi kom ned til Corel Beach, som ganske rigtig var et smukt sted. Vi fik lidt frokost og en fantastisk banan smoothie ?. Her må vi lige tilføje, at der godt er langt mellem snapsene her…..i form af bananpandekager og banan smoothies. Der går lidt Minions i os, når det kommer til bananer ?. Banana siger vi bare.

imageimageimage

Der var imidlertid ikke noget hotel på stedet, så vi måtte på cyklerne igen. Vi kørte videre ned langs kysten og efter godt 25 km, kom vi forbi et skilt til et resort, der hed Saras Boutique Resort. Der var vi nødt til lige at vende om og trille ned for at se, om det kunne være noget. Og det tror vi nok, det var! Her er super fedt. Resortet ligger lige ud til en privat strand, er virkelig lækkert indrettet med fede ting og fede malerier. Og den amerikanske ejer Peter og hans thailandske kone er super søde og meget gæstfri. Peter startede med at sige, at de var jo lidt dyre, men det var udenfor sæson, så vi fik en rigtig god pris på et af deres bedste værelser. Det er lille sted med kun 11 værelser og en brun og en gul labrador ❤️.

image

Det er et totalt skønt sted, fantastisk mad, skønne piña colada (jeps, vi har fået drinks i dag ??), dejlige, bløde madrasser! Madrasser er faktisk et emne, som vi har glemt at berøre. Men alle de steder, vi har overnattet, har madrasserne været stenhårde, så det har gjort ondt i vores gamle – men ellers velpolstrede hofter, at ligge i sengene. Men her er det en skøn skøn blød madras, så vi ved da ikke helt, hvor tidligt vi kommer op i morgen. Vi håber dog, at vi kommer op i ordentlig tid, for vi har fået at vide, at de to hundebasser, rigtig gerne vil med ned at gå tur på stranden på det tidspunkt. De to hunde lå i øvrigt henne ved os, mens vi fik vores aftensmad og drinks ❤️. Ja ja, de kunne da godt genkende to hundeelskere.

imageimageimageimageimage

I morgen begynder vi så at køre nordpå igen. Der er kun en uges tid tilbage af ferien, så vi skal desværre snart være tilbage i Hua Hin, videre til Bangkok og så hjem igen.

DAG 13
I dag fik vi en fantastisk start på dagen med den smukkeste udsigt, en skøn morgenmad – der var både hjemmebagt brød og bananpandekager (som vi, som bekendt, har savnet rigtig rigtig meget) ???. Inden afgang fik vi også lidt mere snak med ejeren Peter, som vi snuppede et espresso shot med. Et af dem, der rykkede det sidste spindelvæv af hjernen ?? Herefter stod den på pakning og på at sige farvel til hundene, der sneg sig ind på vores værelse for at sige ordentlig farvel til os ❤️

Vi kom afsted i ordentlig tid og det gik ret godt og vi rykkede hurtigt nogle km nordpå. Men men men, så begyndte det altså at regne, hvilket egentlig var okay til at begynde med. Det var fint nok at blive kølet en smule ned. Vi har vist ikke sagt så meget om temperaturen her. Den ligger typisk mellem 27-30 grader, så vi kan fint holde varmen. Men tilbage til regnvejret. Efter noget tid, kom vi til en længere strækning med vejarbejde. Og det var ikke bare veje, der skulle opdateres – det var veje, der skulle etableres. Det betød, at vi kørte 4-5 km. på jord- og grusveje. Det var primært jord (hvilket vil sige mudder), vi kørte på. Og i guder, hvor vi blev beskidte ?. Beskidte er faktisk ikke engang det rette ord for det. Vi var smurt ind i mudder, vores cykler var smurt ind i mudder og alle vores cykeltasker var smurt ind i mudder. Personligt har Lene aldrig været så beskidt i sit liv (måske med en undtagelse på en cykeltur på Bali).

image image image image

Det er vel en form for wellness – sådan et mudderbad ?

Ved en vandpost fik vi skyllet det værste mudder af ansigt, arme og ben. Der var flere henne at studere vores cykler osv. De var rigtig søde at gøre opmærksom på al mudderet på vores udstyr ?. Her må vi lige tilføje, at vi er rigtig glade for vores remtræk, som vi har i stedet for en cykelkæde. Det hele kan bare skylles med vand og der er ikke olie eller andet at tage hensyn til. Det kan godt anbefales! På det efterfølgende stræk så vi nogle meget eksotiske fugle. De var sorte og havde en enkelt lang halefjer med en lille dusk/større fjer på enden. Desværre kunne vi ikke komme til at tage billeder af dem

Men vi endte da alligevel med samlet at cykle 109 km, hvilket er den længste etape i den her omgang. Vi nåede hele vejen tilbage til Bankrut og kørte ud til “vores” resort for at få en overnatning der. Gudhjælpemig om så ikke, der var fuldt booket. De havde ikke en gang en lille krog, de kunne placere os i ?. Så vi måtte vende cyklerne, de trætte ben og ømme rumper og køre tilbage til byen og ind på et lille resort.

Der var heldigvis plads og der var besøg af immigrationspolitiet, da vi skulle op for at tjekke ind. Det var lidt syret, for en af de fire betjente stod faktisk og tog fotos af os med sin mobiltelefon, mens vi udfyldte diverse papirer. Han gjorde det ret diskret men samtidig så åbenlyst med telefonen nede ved hoften. Og da vi forlod kontoret, fik han hurtig fat i vores papirer/kopi af vores pas – det var næsten før, vi var ude af døren. Fem minutter senere kom en hotelpersonale ned til os med flere papirer, der skulle udfyldes. Det var faktisk meget dramatisk.

Vi fik afmonteret tasker, kom i bad og gik ud for at at spise lidt aftensmad. Mætte vendte vi tilbage på værelset og så måtte vi i gang med at vaske tøj og vaske alle tasker, sandaler og cykelsandaler. Alt var seriøst smurt ind i mudder ☹️. Nu er vi bare så trætte!

Dagens bonusinfo. er i dag, at vi i løbet af dagene (når vi ikke reflekterer over livet), ofte udbryder: “Gad vide, hvad det er….., hvad de laver…., hvad det er til…., hvad mon….., og hvad tror du…..?” Vi stiller virkelig mange spørgsmål til hinanden, som ingen af os kan svare på – men vi kan jo undres sammen, hvilket vi er ret gode til ?

Dag 14
Vi vågnede begge to efter en seriøs dårlig nat. Ikke at vi vil sige noget dårligt om IKEA, hvor al interiøret kom fra. Men, siger vi, de er ret konkrete i udformningen, når det kommer til springmadrasser!!! Bare den ene af os bevægede en fod, var den anden ved at blive fjedret ud af sengen. Det var som en trampolin ? og selvom vi gerne vil ligge tæt, så er en trekvart seng altså for smal for os to gamle hoveder ?

Det var derfor svært at komme op til morgen og endnu sværere at gasse os op til at pakke al vores bagage – alle tasker var jo taget af og vasket. Og det tager altså lidt tid, at få dem sat på igen i den rigtige rækkefølge og med velcro, som nemt kan holde en elefant på en væg. Så det skulle vi sørme tage nogle tilløb til, før det lykkedes.

Ydermere måtte vi gå ud for at finde noget morgenmad. Hotellet var uden morgenmad, men det kostede altså også kun 200,- kr. for en nat, så det er begrænset, hvad man kan forvente ?. Heldigvis var der en restaurant ved siden af “vores” kaffebar, som serverede morgenmad. Deres kaffe, her i Thailand, er et helt kapitel for sig. Vi ved simpelthen ikke, hvordan de laver det eller hvad de laver det af…..kaffebønner er det i hvert fald ikke ?. Vi havde været så forudseende, at vi havde været i den lokale “7-eleven”, hvor vi havde købt nogle små espresso shots, som vi lige rykkede indenbords.

Vi var færdige til at komme afsted ved 9 tiden, og alt taget i betragtning, var det vist helt fint. Og det var faktisk også okay at komme på cyklerne igen, dette på trods af ømme lår og ømme rumpe fra turen i går. Det gik faktisk rigtig fint lige indtil, vi skulle ad samme grusvej, som vi kørte den modsatte vej – den med de løse og arrige hunde, der hang med kæberne lige ved vores små ben. De gjorde præcis det samme i dag……for dælen……det giver hjertebanken og sætter adrenalinen i gang. Der kan man altså virkelig mærke, at man lever ?. Selv Lene, som jo er en tøsedreng, når underlaget er for løst og ujævnt, trampede så meget i pedalerne, at hun nærmest fløj henover jorden ?.

img_0268

Til sidst nåede vi heldigvis ud på hovedvejen, hvor vi skulle over på den anden side af vejen, så vi kunne lige starte med at køre i den modsatte retning for at finde et sted at komme over. De kører jo i den “forkerte” siden af vejen her. Men det vænner man sig nu til ret hurtigt…..så er det bare lige det med at huske at vende det om, når vi lander i DK igen ?

Ude på hovedvejen gik det umanerlig godt – vi holdt en rigtig god fart og havde begge to gode ben. Fordi det gik så let, holdt vi kun korte pauser, hvor vi fik noget at drikke. Og inden vi fik set os om, var vi tilbage i Prachuap Khiri Khan, hvor vi startede med en frisk kokosnød hver (i guder det smager altså godt, og dem kommer vi til at savne, når vi kommer hjem). Vi kørte til “vores” hotel og fik samme suite som sidst. En lille sjov ting var, at vores P-mand faktisk spottede os, inden vi nåede hen til hotellet. Da vi sad på restauranten to blokke væk, stod han pludselig i en sprække mellem et hus og nogle biler og vinkede til os ?. Så var det ellers bare op på værelset og i bad og få alt vores vasketøj lagt i blød i badekarret.

image

Da det var på plads, måtte vi selvfølgelig over for at få en gang massage hos vores lokale massør. Uffe blev dyppet i kokosolie og Lene i aloe vera ??. De fortalte, at der var et lokalt marked her til aften oppe ved deres banegård. Vi cyklede forbi, da vi var her for en uge siden, men vi var ikke derinde pga cyklerne. Så i dag gik vi derop. Og det var godt nok stort – i længden var det nok 150 meter, og det var med alt, som i ALT! Noget var klart mere lækkert end andet….grillede hønsefødder og indvolde bliver altså aldrig vores hit. Vi købte da lidt forskellige specialiteter, som vi tog med til vores aftensmad her på hotellet. Så var der ikke nogen, der kunne se os, hvis vi ikke kunne lide det ?. Det hele var nu meget lækkert.

Vi landede tidligt på sengen med noget trætte ben og kroppe – Lene oplyser, at hun kan mærke alderen lidt i dag. Men vi har nu også kørt 180 km på to dage, så det er vel også okay at være lidt trætte.

I morgen vil vi ud til aberne igen og måske også hen på et andet bjerg, hvor der er et tempel på toppen og en del aber. Men vi hørte dog fra cykel-Chris i Hua Hin, at de aber der, er mere trælse. Vi så nogle af dem på vej ind i byen, hvor de badede i en vandfontaine og så ud til at hygge sig vældigt ?. Vi synes, de ligner dem, man ser på Bali – de hedder Makak aber. De kan være nogle rigtige bøller og kan være noget aggressive. Men vi kan jo bare lade være med at tage mad med til dem, så er vi mennesker nemlig typisk uinteressante for dem ??

DAG 15
Vi stod simpelthen først op kl 7 i dag og efter morgenmaden gik vi på jagt efter en god kop kaffe. Vi har berørt emnet før – og vil bare lige gentage, at thailandsk kaffe ikke er noget at skrive hjem om. Til sidst kom vi forbi en lille morgenmadscafé, som vi har cyklet forbi tidligere. Ejeren er italiensk og mødte os med et “buongiorno”, så vi satsede på, at han lavede god kaffe. Senere på dagen fandt vi en café, der er ejet af en tysker….igen troede vi, at så måtte der være god kaffe. I begge tilfælde må vi desværre sige nej. Vi tror, man kunne have/lave en god café her, hvis man gik efter at lave virkelig god kaffe, bage lidt godt brød og have lidt specialiteter. Så er idéen givet videre, hvis nogen skulle få lyst til det ?

Ellers gik dagen bare med at futte rundt og slappe af. For os er det lidt som “intet at lave”. Eller med andre ord, er vi ikke supergode til bare at slappe af….for vi synes lidt, at vi spilder vores tid.

Sidst på dagen havde vi planlagt at tage ud til aberne igen. Vi havde købt hele peanuts, som vi tog med derud. Vi kunne se, at der var masser af poser med afskallede peanuts rundt omkring. Dem havde aberne åbenbart fået nok af. Men da vi begyndte at finde hele peanuts frem, kunne det nok være, at de vågnede op ?. Det var lige det, de manglede. Og de er altså bare vildt søde. Det lykkedes os faktisk også at få et billede af den blå fugl, som minder meget om en isfugl ?

img_0192 img_0193 img_0195 img_0197 img_0200 img_0201 img_0202 img_0203 img_0204

Aberne bor jo inde på den her militærbase, og da vi cyklede ud derfra, kom vi forbi nogle unge soldater, som spillede en eller anden form for bold. Bolden fløj ud af banen, over vejen og blev hentet af en af soldaterne. Han havde bare ikke lige set eller hørt, at vi kom cyklende, så han løb bare over vejen og lige ud foran Uffe. Vi havde jo set ham, så farten var taget af – men udtrykket i soldatens ansigt var ubetaleligt. Hold op, han blev forskrækket. Det gav nogle gode grin for os alle ?.

På vej hjem kørte vi forbi den tidligere omtalte tyskejede café. Ejeren, en ældre tysk mand (der fik os begge to til at tænke på hver vores farfar med sin statur), kom ud for at snakke lidt. Det var vældig hyggeligt. Han havde boet 15 år i Bangkok og de sidste fem år her i byen. Han fortalte lidt mere om de andre aber – dem, der er nogle bøller. Han havde set dem lave bøllestreger i en regulær bande. Tre aber stillede sig foran offeret og dansede rundt/fangede opmærksomheden – dette alt imens to aber sneg sig hen til offeret bagfra og stjal hans poser. Og væk var de ?. De kan også finde på at hoppe ned på motorcyklerne, når de holder for rødt lys og snuppe deres nøgler. Bøller, siger vi bare. Vi cyklede videre og hen forbi det abe bjerg. Der var masser af aber rundt omkring og pludselig syntes vi alligevel ikke, at vi behøvede at komme op at se templet på toppen. Som sagt, kender vi den type aber fra Bali, hvor Lene også har været ved at blive bestjålet, fordi hun gik alene. Det var også meget dramatisk!!!

Vi trillede derfor videre og hjemad. Da vi kom ned på strandpromenaden, kunne vi se, at der var et kæmpestort marked der. De fyldte hele vejen og der var musik og Gud ved ikke hvor mange boder. Det trak vi cyklerne igennem og nød stemningen. Det er en hyggelig, lille by (med 12.000 indbyggere kan vi lige tilføje fra vores tyske ven). Vi havde ikke fået noget aftensmad, så vi besluttede at købe noget der. Mens Uffe gik på mad og drikke jagt, passede Lene på cykler, tog billeder og snakkede med den sødeste og meget sølle hund. Den stod lidt væk, hvor der var en kylling-satay bod og ville tydeligvis gerne have noget at spise ❤️. Lene fik den lokket hen og snakkede og nussede den til Uffe kom tilbage. Han blev hurtig sendt hen efter kylling til hundebassen….men lige da Lene ville tage kyllingen ud af posen til den (den stod med ryggen til maden), så gik den ?. Den havde desværre ikke fået færten af maden. Og der var bare så mange mennesker, at den ikke kunne kaldes tilbage. Æv….men vi har taget det sidste kylling med og har det klar til vi skal ud at trisse rundt i morgen. Måske møder. I den igen – eller en anden, der er sulten ❤️. Nogle gange er empati bare noget rigtig møg, for det er svært at holde ud at se alle de syge og sølle hunde.

I morgen bliver sidste dag her i byen, for vi skal til at tilbage til Hua Hin og snart pakke cyklerne ned for den her gang.

img_0122 img_0123 img_0124 img_0125

DAG 16
Vi har jo valgt at tage endnu en dag i Prachuap, hvilket vi lidt fortrød her til morgen, for vi har ikke rigtig lagt nogen plan for dagen – og det der med bare at daske rundt er ikke vores stærkeste side ?

Men vi fik da vores morgenmad, hang lidt ud og gik på jagt efter kaffe. I går var vores bedste kaffebar jo lukket ?, og det var lidt hårdt ved os. Da vi nærmede os kaffebaren i dag, fortalte en ældre kvinde os (uopfordret), at kaffebaren var åben i dag ?, så er vi ved at have været her for længe. Uffe var lidt stille fra morgenstunden af og en smule hovedpine ramt (Lene tror, det var koffeinmangel). I hvert fald skete der det, at efter Uffe havde fået sin første cappuccino (double shot), så væltede det ud med nye idéer til arbejde og til fremtiden. Gang i Uffe siger vi bare.

Da Uffe sådan pludselig var kommet til sig selv, travede vi rundt i kvarteret, fik endnu en gang massage – denne gang et nyt sted – der skal jo være lidt variation i det ? og endte efterfølgende på vores mest benyttede restaurant til lidt frokost. De laver den bedste “kylling med cashewnødder”. Den ret skal vi eksperimentere noget med, når vi kommer hjem. Og vi håber, vi kan få den med i vores thai repertoire ?

Vi blev enige om at cykle en tur bagefter og kom forbi oppe ved byens tempel. Vi har tidligere set, at der var ret mange gadehunde, der holder til omme bag ved templet, så dem cyklede vi ind til. Vi havde lidt indkøbte hundegodbidder med, som vi ville dele ud af. Men ak og ve…..de godbidder forslog som en skrædder i helvede ?. For der strømmede hunde til. Uffe talte 31 og vi kunne jo ikke nøjes med bare at give nogen lidt og andre ingenting. Så der var ikke andet at gøre end at hoppe på cyklerne og køre hen til det nærmeste supermarked og købe 10 kg hundefoder. Og så var det bare tilbage til hundene for at dele foder ud ❤️. De blev så glade for det og spiste rub og stub. Og hold nu op der var mange. Det var så dejligt at give dem den mad og at nusse med flere af dem undervejs….også nogle af de mere sky. Nogle af dem skruede helt op for charmen. Der var især en lille hundepige, som simpelthen var så charmerende og skøn at se på med sin røde pels og korte, corgi ben. Og så kunne hun altså noget med at stå og vippe hovedet fra side til side. Nøj, hun var sød. Et par stykker af de mere snakkesaglige ville godt lægge beslag på Lene, så når hun prøvede at snakke med nogle af de andre hunde, så gik de da bare ind foran de andre hunde og næsten op på skødet af Lene ❤️. Det var en super dejlig oplevelse og vi kørte derfra med glade hjerter.

Vi trillede herefter en tur ned til Strandpromenaden og kunne se, at der også var marked i dag. Det er ret imponerende af så lille en by at have marked tre dage i træk. Vi løb på tre hunde, som lige måtte have lidt godbidder ?

imageimageimageimage

På vej hjem kom vi forbi en restaurant, som næsten var fyldt og blev enige om, at der skulle vi da vist have vores aftensmad. Vi var da også heldige at få et bord. Maden var skøn, deres banan smoothies fremragende og prisen forrygende billig. Nu står den så på pakning og overblik, for vi triller mod Hua Hin så tidligt som muligt i morgen. Det bliver en strækning på omkring 100 km, og det er derfor vigtigt at komme tidligt afsted.

DAG 17
I dag kom vi ud af fjerene allerede kl. 06.00, fik hurtigt pakket vores tasker, snuppede et espressoshot og var på cyklerne inden kl. 7.00 ?. Uffe ved dog tæt på at slå vores meget dedikerede p-vagt, for han vil helst stå med næsen helt nede i vore tasker for at se, hvad vi har med. Og det var der ikke lige tid eller humør til.

Vi kom hurtigt ud af byen og kørte faktisk supergodt. Og temperaturen var okay der først på dagen. Vi kørte primært på hovedvejen i dag, og som tidligere nævnt, så er det egentlig okay, når man abstraherer fra det og tænker på noget andet…..eller bare cykler og slår hjernen fra. Men der var desværre en del vejarbejde på vores strækning, og så er det altså hårdt. For så er vejen snævret ind til almindelig ensporet vej. Og vi cykler der i siden – med biler og lastbiler på den ene side og en dyb grøft på den anden. Det er lidt som at cykle på line ?.

På strækningen kom vi forbi et enkelt trafikuheld og et eksploderet dæk/bagenden af en lastbil. Og vi priste os lykkelige over først at komme cyklende lidt senere, end det skete ??. Men ellers har vi rent faktisk kun set et andet trafikuheld i hele perioden, så man skal selvfølgelig være opmærksom, passe på og passe på sig selv….men man behøver heller ikke være hysterisk bange for at cykle her.

Det har været sindssygt varmt. Sindssyg som i 40 grader eller formentlig mere i middagssolen. Vi var så heldige, at vi åbenbart valgte den suverænt varmeste dag til vores næstlængste etape – smart ? Det gjorde de sidste 30 km af turen ret hård, og vi er blevet pænt skoldede begge to (der har været et uv index på over 10). Og det skal tilføjes, at vi bruger altså faktor 50!

Dagens etape blev på lige knap 94 km, og vel ankommet i Hua Hin igen, cyklede vi tilbage til vores udgangspunkt hotel. De havde sgu også fuldt booket, ligesom vi oplevede det i Bankrut. Og vi var bare trætte og overophedede for der var klokken omkring 13 ?. Så det var næsten ikke til at overskue at skulle cykle et andet sted hen. Men hotellet havde heldigvis et fint værelse på et andet hotel næsten lige ved siden af. Og de tog golfvognen og kørte vores bagage herover ?.

Så nu har vi været i et dejligt (koldt) bad og fået helt rent tøj på. Vores ekstra tøj var blevet vasket, mens vi var væk ?. Og sådan noget er så skønt (man lærer at sætte pris på de små glæder på sådan en cykelferie). Lige nu ligner vores værelse noget, der er løgn. Der er tøj, cykelkufferter og cykeldims ud over det hele og vores cykler er slæbt ind på værelset. Vi ville egentlig have skilt dem ad og vaske dem her i aften. Men vi er ganske enkelt for trætte nu. Så det har vi til gode til i morgen ?

Vi har til gengæld nået at være ude og få en gang massage og få ordnet fødder igen, så på den front er vi klar til at tage ind til Bangkok i morgen. Vi har også været ude at få lidt aftensmad på en restaurant, vi “opdagede”, da vi var her for små 14 dage side. De laver den skønneste mad og er bare så søde ?. Da vi gik hjem fra aftensmaden, snakkede vi om, at vi syntes, at det var blevet dejlig køligt. Uffe måtte så lige hjem og undersøge, hvad temperaturen egentlig var nede på og hvor stor forskel, der mon var på dag og aften. Til vores store overraskelse, var temperaturen kun nede på 29 grader ???. Det er sgu første gang, vi har kaldt/oplevet 29 grader som køligt eller svalt.

Her på sidste cykeldag skal der altså lige sættes lidt flere ord på bier og blomster og så’n. I løbet af ferien har vi set mange kæmpebier – og de er virkelig kæmpestore. De vil give enhver humlebi mindreværdskompleks ?. Og her er også kæmpestor og utallige guldsmede. Det er ret hyggeligt, når de sværmer rundt som små helikoptere. Og så holder de sig altså også nogle heftige tusindben hernede ?. De har som tidligere nævnt noget kvæg hernede. Og nogle af køerne er de her hvide køer, som de også har i bl.a. Indien. De team’er op med fiskehejre her, så mange steder har vi set dem gå rundt med en fiskehejre enten lige ved siden af eller på koen. På plante-/blomstersiden er her bl.a. masser af mimoser og masser af bourgonvilla i forskellige farver og udover diverse palmer, er her eukalyptustræer, gummitræer og i dag cyklede vi forbi et træ med “Buddhanødder”. Vi aner ikke, hvad træet hedder, men nøddeskallerne bliver i hvert fald kaldt Buddhanødder. Desværre var det sidst på etapen i dag, så vi orkede simpelthen ikke stoppe op for at tage nogle med hjem, selvom det trak noget i Lenes fingre for det.

På hundefronten er der også meget at berette (man kan jo nørde omkring mange ting ?). En del af de hunde, vi har set, har mindet meget om Rhodesian Ridgebacks men en modsat stribe hår på ryggen. Og da vi (Lene) undersøgte lidt om det, viste det sig da også, at de her har en tilsvarende race, som bare hedder Thai Ridgebacks ?. Fine hunde ??. Og så er der også de her kortbenede fætre, som minder meget om Corgier bare med en smule længere ben. Det gør jo noget ondt på os at se alle de sølle hunde og Lene ville gerne adoptere dem allesammen. Det, ved vi jo godt, er umuligt. Men vi har aftalt, at vi inden næste ferietur, vil tage omkring diverse dyrlæger og butikker med dyreudstyr osv. Og der vil vi forsøge at få så mange loppekure og lignende med, som er blevet for gamle – men formentlig virker alligevel. Så vil vi tilbyde dyrlæger osv at sende rejsebreve og billeder hjem som tak ? og så kan de hunde, vi møder, da i hvert fald få en loppepause ❤️❤️❤️ og hermed er der også givet den lille opfordring videre til dig, der læser det her ❤️❤️❤️

DAG 18
Vi havde jo et hængeparti fra i aftes, der hed at skille cyklerne ad, vaske dem og pakke dem (sidstnævnte er en kunst i sig selv, for alt skal ligge helt præcis for at kunne være i tasken) og få pakket vores generelle bagage. Nå, men Uffe gik i gang med at skille cykler ad og Lene sad ude i vores brusekabine – udstyret med sæbe, svampe og børster – og så var vi i sving. Og selvom det var en af de mere trælse opgaver, så var vi meget tilfredse med os selv, da det var overstået og vi havde fået pakket alt ?.

Vi blev hentet på hotellet over middag og kørt den lange tur tilbage til Bangkok. Vi har, overraskende nok, ikke ses nogen rismarker på vores tur. Men på turen til Bangkok kom vi igennem flere områder med ris og med noget lokalt noget, der mindede om ris fortalte taxiføreren. Han var i øvrigt fra Bangkok og kendte tydeligvis byen som sin egen bukselomme. For os andre (selv udstyret med en gps) ville det have været temmelig uoverskueligt ?

Endelig landede vi på hotellet, som Uffe havde booket, uden Lene kiggede med. Det var så lige et 5 stjernet hotel, som er så smukt og imponerende, at man næsten går med åben mund og polypper. Alt interiør, kunst osv. er tydeligvisnøje valgt til stedet og det er virkelig lækkert. Det er sådan et sted, hvor man godt (på den selv-uhøjtidelige måde) kan føle sig som lidt af en bonderøv ?. Og her kom vi med vores rygsække og cykeltasker…..godt vi ikke skal stå og vaske tøj på værelset, siger vi bare. Vi har jo stort set ikke noget tøj med, men vi må jo klare os med det, vi har.

img_0214 img_0215 img_0218 img_0219

Fra vores værelse, har vi en fantastisk udsigt til Bangkoks skyline og der var et meget dramatisk vejr her den første aften – med torden og lynild i lange baner. Det så ret fedt ud. Vi spiste middag på hotellet, som har en (åbenbart) vældig anerkendt, international buffet. Det var også lækkert og der var virkelig alt! Nu har vi blandt andet prøvet at få helt nylavet sushi. Det blev lavet, mens vi stod der og ud fra, hvad vi ville have på. Og deres wasabi var super frisk, god og stærk ?

img_0206 img_0207

Under middagen var der også lidt underholdning med dansende thai’er, som i dansene fortale Siam/Bangkoks historie. Og de var allesammen virkelig smukke og yndefulde. Det er ubegribeligt, hvordan de kan bøje deres hænder og fingre bagover under dansen. Kostumerne var også virkelig flotte. Og midt i al den perfektion, skulle en mandlig danser løfte en af pigerne – og det gik ikke særlig godt. De kom til at grine. Vi kom til at grine – og det var fint lige at få det ned på et menneskeligt niveau.

img_0217img_0216

img_0220 img_0221 img_0222

Vores værelse er et kapitel for sig. Det er så lækkert og Uffe møbel- og hotelmand, har kigget det hele efter og han er imponeret! Og så er det altså godt, kan Lene godt hilse at sige, for Uffe er ikke sådan en, der er så nem at imponere. Her er altså også bare så lækkert. Vi syntes jo, at det hotel, der hed Sara, var fedt (det var det også), men det her er altså flere klasser over det. Vi har kun en gang oplevet noget tilsvarende. Det var på Bali, hvor vi tog et par dage på et danskejet hotel, der hedder Damai.

img_0269 img_0270 img_0271

Vi lukker ned for i dag med sangen “One night in Bangkok” kørende på youtube ??

img_0262

DAG 19
Vi vågnede i dag til den smukkeste solopgang, man kan forestille sig. Det var et ret imponerende syn ud over floden og med byen i baggrunden. Og så måtte vi jo ned og tjekke deres morgenmad ud. Det var selvfølgelig lækker lækker morgenmad, hvor der var alt, man overhovedet kan forestille sig.

img_0212

Vi har planlagt at tage på sightseeing i dag. Hvem ved, det kan jo være, at det er den eneste gang, vi kommer til Bangkok. Hotellet har en gratis shuttlebåd, der hver 20. minut sejler et stykke op ad floden og over til den anden side af floden, som er det rigtige Bangkok. Vi startede med at tage ud til “The Grand Palace” som er meget smukt med fantastiske Buddhaer, fantastiske templer, hvor et af templerne har “The Emerald Buddha” stående. Historien om præcis den Buddha er, at den er lavet af et stykke jade, er 66 cm høj og blev opdaget i 1464. Den var gemt under et lag gips i flere hundrede år – og blev genopdaget, da noget af gipsen skallede af. Det er i øvrigt det eneste tempel, hvor man ikke må tage fotos, så vi har fundet et på nettet.

img_0213

img_0243 img_0244 img_0245 img_0246 img_0247

Det var en imponerende oplevelse, og det er svært at fange stemningen på billeder.
Vi gik herefter videre til Wat Pho, og der “The Reclining Buddha”, der er hele 46 meter lang og 15 meter høj.

img_0248  img_0250  img_0252

img_0251img_0249

Herefter travede vi videre til Chinatown – der kan man vist købe alt. Det er fyldt med små bitte gyder og hundredvis af boder, små forretninger og gadekøkkener.

img_0224 img_0225 img_0226 img_0227 img_0228 img_0229 img_0230 img_0231 img_0232 img_0233 img_0234 img_0235

Der er en helt særlig stemning sådan et sted og det er umuligt at se det hele. Efter noget tid kom vi forbi et stort madmarked med mange interessante og også mere ubestemmelige ting. Det blev holdt i anledningen af noget, som vi ikke helt forstod. Det var farverigt og spændende at kigge på.

img_0253 img_0254 img_0255 img_0256 img_0258

img_0257

Bangkok er som nogle andre storbyer en kontrasternes by, hvor der bestemt også er en bagside, som er mindre smuk. Vi travede noget rundt og sugede stemningen til os på godt og ondt. Da vi sidst på dagen kom tilbage til hotellet, var vi fuldstændig overstimulerede og ører i hovederne, så vi måtte lige op på vores kammer og have lidt ro og lidt aircondition. Her er jo pænt varmt på den fugtige måde, så vi sveder en smule.

img_0236 img_0237

Her er vi lige ude i noget avanceret kaffe og thai te ?

img_0238 img_0240 img_0241

Vi har snakket en del om, at vi altså ikke forstår, at nogen vælger at leve i sådan en by, hvor man mange steder næsten skal råbe til hinanden for at kunne høre, hvad der bliver sagt. Så det er fedt nok at opleve – men det bliver også dejligt nok at komme her fra igen. Da vi var kølet af igen, gik vi et smut på Starbucks for at købe de obligatoriske kopper. Hvis vi ikke har kopper med hjem, har vi jo ikke rigtig været afsted ?. Vi er nu gået over til at købe de små kopper i stedet for krus, for vi kan ikke rigtig have flere krus ?. Bagefter stod den på aftensmad på Sizzler, der har noget glimrende kød og laks. Mætte og trætte trissede vi tilbage til hotellet og op på kammeret. Så må vi se, hvor meget energi, der er i morgen til yderligere sightseeing ?.

img_0259 img_0260 img_0293img_0261

DAG 20
Her til morgen havde vi vist lidt efterveer efter alle de hektiske indtryk i går, så alt foregik nærmest i slowmotion. Men pyt, vi har jo ferie, så vi behøver ikke sætte tempoet op før på mandag, hvor hverdagen starter igen. Vi kunne heller ikke gå fra hotellet før efter kl. 9. Vi skulle nemlig lige have booket flysæder til turen hjem.

img_0272 img_0273 img_0274 img_0275 img_0276 img_0277 img_0278 img_0279

? “Dagens rejsetips” ?
Til dem af jer, der ikke lige er klar over det, så kan man faktisk ved de fleste flyselskaber selv gå ind og booke den plads, man vil sidde på i flyet. Man gør det samtidig med, at man tjekker ind online. På nogle/kortere ruter er det gratis. Og på de længere/oversøiske ruter betaler man for det. Men vi vil også hjertens gerne betale lidt ekstra for at sidde ude i siden på de to forreste sæder på økonomiklassen ???. Der har man rigtig god benplads og skal ikke forbi andre, når man skal ud at strække ben osv.

Da pladserne var på plads måtte vi lige på Starbucks og have en kop kaffe, og så var det planen, at vi ville tage shuttlebåden over på den anden side og se lidt mere af Bangkok. Vi har stadig nogle steder og ting, vi mangler at se. Men så begyndte det sgu at regne ⛈. Så vi endte med at blive hjemme på kammeret. Resten af dagen har vi faktisk kun været ude af kammeret, når vi skulle spise eller drikke kaffe og shoppe lidt ?. Total doven dag……og heldigt, at vi har så fedt et værelse at være på sådan en dag ☺️.

Vi kan da lige tilføje lidt bonusinfo. her, hvor der ikke er meget andet at berette. Vi har bemærket (især i Prachuap, hvor mange cyklede), at der ikke er meget tid at gøre med, når det kommer til cykeltræning. Folk – det være sig motionister såvel som cykelryttere, cykler enten meget tidligt om morgenen eller sent på dagen. Og der er de begrænset af henholdsvis solopgang og en tidlig og brat solnedgang. Men det er ganske enkelt for varmt, når først klokken er mellem 9-10.

img_0280 img_0281 img_0282 img_0283 img_0284 img_0285 img_0286 img_0287 img_0288 img_0289 img_0290 img_0291 img_0292

Flere indtryk fra templerne i går – fantastisk arbejde med spejle, mosaik sten og guld ??

En anden erfaring, vi har gjort os, er, at når det kommer til dæktryk, så gælder samme regler for cykler som for biler. Og hvad mener vi så med det ?. Jo, vi mener, at det faktisk er meget meget vigtigt, at dækkene har så højt et tryk, som de kan/er lavet til. For jo lavere dæktryk, der er, jo mere benzin skal der bruges. Hvis man kører på halvflade dæk, så bruger man alt for meget energi. Og det er ikke fordi, vores dæk har virket halvflade, når vi trykkede på dem (ja, lige bortset fra Uffes to nedbrud ?). Men da vi kom hen til den lille cykelsmed, der reddede ferien, pumpede han dækkene med en pumpe, der målte tryk og fortalte, hvor meget luft, de faktisk kunne rumme! Se, det er faktisk rigtig vigtig viden, hvis man cykler lidt. Vi kunne i hvert fald tydeligt mærke forskellen.

DAG 21
I dag vågnede vi først kl. 6.30 og stod op til regnvejr, som bare blev ved og ved. Det er jo lidt ærgerligt på vores sidste rigtige dag her. Vi blev enige om (så’n til en afveksling), at gå ud for at finde en god kop kaffe. Og da den var indtaget, blev vi enige om at hoppe på shuttlebåden til den anden side af floden og herefter tage turistbåden op ad floden, så langt vi kunne komme. På den måde var det okay, at det regnede 🙂 Da vi ikke kunne komme længere med turistfærgen, hoppede vi af og begyndte at gå sydpå igen. Vejret var heldigvis begyndt at klare op, hvilket gjorde det lidt sjovere.

Og så kommer her lige vores første indtryk eller oplevelse, da vi var kommet af færgen. Der sad en ung thai fyr og sniffede lim….og spurgte, om vi ville prøve. Øhhhh NOT ?

På første del af turen kom vi igennem det store backpacker kvarter, der er i Bangkok. Og dermed det sted, hvor Uffe trådte sine første rejsesko for 20 år siden. Han blev temmelig nostalgisk undervejs og måtte genfortælle lidt anekdoter fra den gang. Lene havde selvfølgelig hørt alle anekdoter før OG set alle lysbillederne ?. Men det var jo okay med en tur “down memory lane” ❤️. Det var ganske sjovt at se alle de unge backpackere være ramt af “østens magi”. De skal nemlig ikke have været her ret længe, før de er iført “hippietøj”.

img_5266 img_5267 img_5269 img_5285

Vi tog os en kop kaffe og sad og betragtede alle de forskellige (og så alligevel ens) typer mennesker. Og det er jo altid interessant at sidde og “tage folk af”, og det var nemt at se, hvem der lige var landet og hvem der havde været her tilstrækkelig længe. Mens vi sad der, så vi en psykotisk kvinde gå forbi – tydeligvis hallucineret i hvert fald på hørelsen. Og dette førte selvfølgelig til nogle tanker og snak om, hvordan psykiatrien mon fungerer her? Vi har faktisk ikke rigtig set andre, hvor det i hvert fald var tydeligt, at de fx var psykotiske. Men de må jo være et eller andet sted.

Undervejs mødte vi også adskillige ældre (grænsende til gamle), vestlige mænd, som vist skulle være rejst hjem for mange år siden….altså ud fra deres udseende og beklædning at dømme. Men det er jo ikke vores hovedpine eller vores opgave at vurdere, så vi flyttede lige fokus 😉

img_5274 img_5271

Vejret klarede yderligere op, hvilket var dejligt og rigtig varmt. På vores travetur ned igennem byen kom vi faktisk forbi de samme seværdigheder, som vi passerede den anden dag. Vi genkendte også flere af de samme gader og steder i byen. Det er da imponerende, på den interessante måde, at vi havnede de samme steder, når byen er så stor, som den er. Og når vi bare gik på må og få. Det gjorde faktisk også, at byen lige pludselig ikke var helt så stor og uoverskuelig som ved første møde.

img_5283 img_5287

Da vi kom igennem Chinatown, var der en stor kinesisk parade i gang. De fejrede et eller andet, som vi ikke kunne finde ud af. Det var helt fantastisk at se og i guder en larm, de kunne lave. Der var trommen og klirren og raslen og futten en masse kinesere af. Det var en fed oplevelse. Og tænk, at det skete lige præcis den dag, vi kom gående der 🙂 Hvor heldig kan man være ❤️.

img_5295 img_5289 img_5291 img_5299

img_5306 img_5311

Vores plan var i øvrigt, at vi ville ned til “The Golden Buddha”, der består af 5,5 ton rent guld. Jeps, 5,5 TON RENT GULD! Den var virkelig imponerende og smuk og fantastisk og kæmpe kæmpestor. Historien er lidt som “The Emerald Buddha”, vi så den anden dag. For flere hundrede år siden, dækkede munke statuen med ler, inden et angreb fra Burma. Under angrebet blev alle munkene slået ihjel, og der var derfor ingen, der vidste, at den var lavet af ren guld. Men i forbindelse med flytning af den lerdækkede Buddha, kom der en revne i leret, som en munk undersøgte, og han kunne se noget reflektere lyset. Al leret blev forsigtigt fjernet, og der stod de så tilbage med den imponerende Buddha. Den er ikke sikret på nogen som helst måde. Men den er altså også helt umulig at skulle stikke af med.

img_5313  img_5316  img_5319 img_5321  img_5322img_5324 img_5318

Vi travede videre ned mod vores shuttlebåd og blev ret pludselig og på samme tidspunkt enige om (vi er faktisk ret simultane i vores tanker ❤️), at vi da skulle have en gang massage. Uffe fik en fuld bodymassage og Lene valgte at “nøjes” med en fod-/ben massage. Og hun blev sgu masseret af en rigtig ladyboy 🙂 Hun var bare så smuk….og så stærk. Hold nu op, hun kunne tage ved. Med fornyet energi og løsnede muskler gik vi videre ned til vores shuttlebåd for at sejle hjem.

img_5312 img_5277 img_5279 img_5280

Nu står den på pakning af vores ting og vores bagage. Vi skal op kl. 05.00 i morgen tidlig for at kunne nå i lufthavnen inden afgang. Det er selvfølgelig med en vis vemod, at vi står og pakker, for det har været en helt fantastisk ferie, og det er bare så skønt at komme ud i verden og se, hvordan andre folkeslag lever og gør tingene. Men hverdagen kalder og det bliver nu også fint nok at komme hjem igen 🙂

Dagens sidste betragtning og samtaleemne under pakningen var, at vi i løbet af i dag kom forbi en del hjemløse. Dem har vi heller ikke set så mange af. Men i Bangkok er der selvfølgelig flere turister end i de mindre byer og dermed også “bedre muligheder” for at tigge. Uanset hvad, så er det lidt hårdt for os at se de sølle skæbner og vi går i seng med bevidstheden om, at vi er meget priviligerede ❤️

DAG 22
I dag på vores sidste dag, måtte vi jo op med røven kl. 05.00 og ud af røret så hurtigt som muligt. Hotellet havde pakket en lille kuffert til os hver med morgenmad, så vi var dækket ind. Og vi gentager lige, at det var et fantastisk hotel, som vi godt kunne finde på at bo på, hvis vi kommer til Bangkok igen på et tidspunkt.

img_5282img_5281

Er han ikke skøn 🙂

Vi var indstillet på at bruge en time til halvanden på taxaturen ud til lufthavnen. Det var det, de havde sagt fra hotellets side. Men vi kom da så lige til at køre med hurtig-Karl ham selv og var i lufthavnen på ca. 40 min. Der var nu heller ikke så meget trafik på det tidspunkt, så chaufføren kom uden problemer op på 150 km i timen – i 80 km zoner. Uffe sad imponeret og fulgte med. Og når systemet nu er så fleksibelt, at man overhaler, hvor og når man kan…..udvendig eller indvendig….same same, så kommer man hurtigt frem ?

Det betød, at vi var i god tid, hvilket var dejligt nok. Der er ikke noget værre, end at skulle ræse igennem en lufthavn for at nå et fly. Det er vi bare for gamle til at magte. Vi havde tid til at drikke kaffe og ryste den værste søvn af os. Mens vi futtede rundt i Bangkok lufthavn, oplevede Lene noget meget pudsigt. Det er jo en kæmpestor lufthavn – ikke desto mindre stødte hun på den samme kvinde to gange på toilettet. Ja, ja historien udvikler sig altså ☺️.

Nå, vi blev kaldt ombord, og selvom vi jo helst ville gå til venstre, når vi træder ind i flyet, så var vores pladser på “økonomi komfort” faktisk okay. Vi havde booket de to allerførste sæder på økonomiafdelingen. Der var masser af benplads og kun to sæder . Efter noget tid skulle Lene så på toilettet og gæt, hvem hun møder der. Jeps, hende tisse-veninden. Vi havde 10 timer at slå ihjel og gik hurtigt igang med at se nogle film. Og Lene vil gerne anbefale ” Water for Elephants”. Det er en rigtig fin film ❤️. Selvom 10 timer virker som lang tid, så går tiden jo alligevel. Og før end vi fik set os om (nej, det er lidt løgn), var vi landet i Helsinki lufthavn.

Der traskede vi også lidt rundt for at få tiden til at gå. Toilettet skulle igen besøges, og hvem møder Lene igen igen. JA….tisse-veninden. Det er da pudsigt, synes vi. Eller måske er vi bare ved at trænge til at komme hjem og arbejde igen. Så vi får noget andet at gå op i ?. Vi savner faktisk også både Minnie og Emil rigtig meget og glæder os til at få dem hjem i morgen.

12184979_917034758389166_8859235435634561457_o

I skrivende stund sidder vi i flyet mod Hamborg, og turen tager ca. 2 timer. Bagefter er det bare ud, få hentet vores cykeltasker og ud til bilen – som jo bliver leveret til os lige udenfor døren i ankomsthallen. Det er dejligt, især når vi har en 3 1/2 times køretur foran os, inden vi er hjemme i Viborg efter en dejlig og tilpas lang ferie.

Og i løbet af de næste par dage, bliver de sidste billeder lagt ind på rejsedagbogen. Der skal lige sorteres lidt i dem, for vi har taget flere hundrede billeder ?. Og så er det bare igang med hverdagen igen…….og tanker om, hvor vi skal hen næste gang ????‍♀️

   12552507_1194902670539577_3884727362229350448_n

Dette indlæg blev udgivet i Cykling og udstyr. Bogmærk permalinket.

2 svar til Thailand 2016

  1. Elisabeth Strube skriver:

    Dejlig læsning, lyder skønt. Så tak for at blive ” inviteret med til Thailand “, også tak for tipsene vedr. lufthavn og fly. kh Elisabeth

  2. Martin skriver:

    Fantastisk læsning sådan en søndag morgen her i sofaen-man føler sig fuldstændig hensat til Thailand??
    Nyd det og pas på at i ikke får alt får meget hård hud i bagen??
    Kærlig hilsen C & M

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *